Navneregler
Reglerne, kort fortalt
Et fuldt navn i Danmark består af mindst ét fornavn og et efternavn. Mellem dem kan der være et eller flere mellemnavne. Hver del har sine egne regler.
Fornavn
Fra listen, eller godkendt
Fornavnet skal som udgangspunkt stå på listen over godkendte fornavne, som har tusindvis af navne for både drenge og piger. Står navnet ikke på listen, kan I søge om at få det godkendt. Et nyt fornavn skal være egnet som fornavn og må ikke være til ulempe for barnet.
Mellemnavn
Ofte et efternavn fra familien
Et mellemnavn står mellem fornavn og efternavn. Det er typisk et efternavn, som barnet har en tilknytning til, fx den ene forælders efternavn, mens den anden forælders efternavn bliver barnets efternavn.
Efternavn
Frit eller beskyttet
Efternavne, som bæres af mange, typisk over 2.000 personer, kan frit tages. Det gælder fx de fleste navne, der ender på -sen. Sjældnere efternavne er beskyttede, og dem kræver det som regel en tilknytning at få, fx gennem forældre eller bedsteforældre.
Hvornår skal barnet have navn?
Et barn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Navngivningen sker enten ved dåb i folkekirken eller ved at anmelde navnet, hvilket de fleste gør digitalt på borger.dk. Har I ikke valgt et efternavn, får barnet som udgangspunkt morens efternavn.
Dobbelte efternavne
Det er muligt at have to efternavne forbundet med bindestreg, fx når begge forældres efternavne skal med. Tænk over, hvordan det bliver for barnet, hvis det selv engang får børn med en person, der også har et dobbelt navn.
Navneskifte senere
Navne kan ændres senere i livet, fx ved ægteskab, eller hvis man ønsker et andet fornavn eller efternavn. Det kræver en ansøgning, og for nogle ændringer betales et gebyr.
Reglerne har undtagelser og detaljer, som ikke er med her. Er I i tvivl om et konkret navn, så spørg, når I anmelder navngivningen, eller læs reglerne på borger.dk.